alabast.dk

Hærvejen del 1, dag 1

// September 4th, 2006 // No Comments » // Beretninger

1. august var jo egentlig dagen, hvor Christian skulle have sin elskede Alfa Romeo 156 sportsvan, men ak den var ikke klar. Kent havde forudset dette forlængst og taget dagen fri, og han meldte sig frivilligt til at køre os til Viborg, hvorfra turen skulle starte.

Der var sol og sommer på Fyn (as always), men knapt var Lillebælt passeret før det VÆLTEDE ned fra oven med store mængder vand, men det klarede heldigvis op i Viborg, hvor vi alle 3 spiste frokost på en lille cafe’s fugttunge teresse.

Derefter startede turen for alvor. Kent kørte os ud på en øde skovsti, hvor han smed os som tomme øldåser i vejkanten og vinkede farvel fra sin lille bil. Der stod vi så med vores spritnye rygsække fyldt til bristepunktet med 20-25 kg gear. De kilo føltes snart en del tungere, og muskler jeg ikke havde hørt noget til siden min adrætte barndom dukkede op for at hilse på. Jeg fornemmede, at den lange radiotavshed havde fornærmet dem; de værkede i hvertfald demonstrativt sidst på dagen.

Vi gik sølle 6 km. på denne første dag, gennem plantager og smuk skov så uberørt, at man hvert øjeblik forventede, at Dick Turpin ville komme ridende frem fra nærmeste mosbeklædte eg.

De første mennesker vi mødte på hele turen var Simon og Charlotte. Og hvordan ved vi så det? Jo, Simon er en af Christians gode bekendte – og med de odds er der frit lejde til at købe en lottokupon ved nærmeste kiosk. De bor i Hald Ege og var mildt sagt overraskede over at bumpe ind i os midt i det mørke Jylland.

Turen fortsatte til Hald Sø, hvor vi skulle gøre holdt for natten. jeg havde tidligere på dagen indkøbt laks+diverse tilbehør til turens første måltid. Alle måltider var planlagt hjemmefra, og der var pakket, hvad der kunne pakkes på forhånd i portionspakker. Fx ris, mel krydderier, etc. så det var lige til at gå til!

Men! Hvad dukkede frem af disen, da vi rundede Mølledammen? En kro såmænd. Den yndigste lille kro! Niels Bugges Kro havde en fin fin terasse, hvor vi da liiiige kunne sidde og drikke et par øl og spise lidt aftensmad. Det er hårdt det friluftliv!

Men Nemesis var ude efter os, så lige efter desserten begyndte det at PISSE ned. Tordenbygen varede i en time og fordrev os til sidst ind i selve kroen, hvor det flinke personale gav os et hjørne at sidde i, hvor vi ikke generede nogen med Max. Prima service. Søde piger, der siger “årp” i stedet for “oppe”.

Da det endelig klarede op, travede vi til den nærliggende teltplads, hvor vi slog vores telt op og sov første nat med masser af opvågnen pga. byger og vores luxsuskroppes uvanthed med underlag. Det ER sgu hårdt det friluftsliv!  

Hærvejen, del 1, dag 2

// September 3rd, 2006 // No Comments » // Beretninger

Det pissede ned i nat; så hårdt at man vågnede af det – altså med mindre man hedder Max; han slumrede sig trygt igennem det hele ude i forteltet. Det fortsatte lige til tidlig morgen, hvor det klarede op på den der lumske bagholdsangrebsagtige måde.

Vi startede kl 9. Kl. 9.15 nåede vi Hald Sø, til hvilken hørte den dejligste mudderpøl, som Max straks følte sig kaldet til at løbe ud i. Han var løs under ansvar pga. det meget kuperede terræn, der gør det temmelig farligt at have en glad unghund på 30 kilo i en snor spændt på tasken. Det ansvar levede han ikke helt op til, så Max’ dag startede med et bad i Hald sø, hvilket han sådan set kun så som en ekstra gevinst. Kl. ca 11 holdt vi rast i en lille skov og spiste morgenmad. Rugbrød. Vi havde nemlig glemt tændstikker til Trangiaen. Bah.

Vi fortsatte mod Dollerup, men først skulle Dollerup Bakker forceres og lad det være sagt straks, de er ikke ubetydelige i højde – men sikke en udsigt! På toppen lå et ishus med tilhørende pensionistgrupper på tur, kørt derop i bus, kredsende om butikken som bier om stadet. Civiliastionen ved, hvor den skal ligge sine fixpunkter. Glemte at købe tændstikker. Bah.

Fortastte ufortrødent mod Dollerup. Den YNDIGDSTE lille by med nybyg og friværdier i frie øvelser på gulv – lignede en lille nymalet dukkeby.

Videre gik det mod Skelhøje, hvor der var planlagt sen frokost. En lille rødhåret dreng i træsko – skåret ud af De Røde Heste – viste os på klingende jysk vej mod købmanden, der venligt havde plantet et bord-bænkesæt foran sin butik – her blev frokosten tilberedt. Solen kom frem, laksen simrede og alt var simpelthen perfekt.

Christian slæbte heltmodigt den impulskøbte vandmelon videre mod sidste stop på dag 2. Vi indtog den sammen med en lykkelig Max ca 2 km. fra vores slutpunkt – en lejrplads i Stendal Plantage.

Omtalte lejrplads var ikke så let at finde, men da den dukkede frem af granernes mørke, var den at ligne med en åbenbaring – komplet med lukum og brændeskur.

Netop som teltet var bredt ud på plænen, og jeg var i færd med den helt normale opgave at tørre creme fraiche af min taskes indre – gennembrød Thor lydmuren i sin tarvelige trækvogn og åbnede for Odins store havevander. Vi flygtede som druknende myrer ind i brændeskuret med al vores proviant – teltet inklusive, og her kom vi til at sidde resten af aftenen; regnen ville nemlig ikke stoppe.

Vi fik gjort os det lidt behageligt og riggede trangiaen til, så vi kunne lave mad, krumbøjet over gryden med en holdning som Quasimodo, men der kom nu burgers og kartoffelmos ud af det, og det smagte himmelsk!

Teltet kom op i et kort bygeophold, og så kravlede vi til køjs under Guds store bruser, i ly for de aggressive myg – med størrelse som gråspurve og vingefang som albatrosser stikker de nemt igennem tøj, og de har kun skrattende hånlatter tilovers for Autan Active Pumpespray.

Hærvejen, del 1, dag 3

// September 2nd, 2006 // No Comments » // Beretninger

Amundsen-ekspeditionen er indstillet pga. regn! Enhver stor eventyrer bliver på et tidspunkt tvunget til at indse sin inferiøre størrelse i forhold til Moder Naturs brølende kræfter – i vores tilfælde i skikkelse af ondsindende sommerbyger. Den dræbende finregn isolerede os i brændeskuret i 12 timer! Det var tid til at møde sig selv, og det var tragisk kedsommeligt.

Efter at have dekoreret skurets indre med dumsmarte oneliners i 5 timer klarede det omsider op, og optimismens overmod vældede op i os. Vi pakkede teltet i et ruf og fik netop rygsækkene på, da anden akt startede. Skuffelsen bragte reminisenser fra min første tur til London, da afslutningen på Andrew Lloyd Webbers “As good as it gets” viste sig blot at være en pause. Musicals er fandens hitradio.

Tilbage i skuret sneglede 2 timer mere sig afsted, før det endelig blev vedvarende tørvejr. Men da kunne næste etape ikke nås, så teltet kom op igen, og vi traskede til Thorning efter mad. Passerede Skræ på vejen. Dum lille by. Fyldt med geder. Og hvad sker der med navnet? Skræv ville have været mere interessant.

Thorning var den slags by, der har eget truckcenter og godt kan lide beskrivende forklaringer under vejskiltene. Fortrinlig Spar købmand, der excellerede i 20% fedt-kød og 15 liters øl-dunke. Så er standarden ligesom sat. Man kan lære meget om en by ved at besøge den lokale købmand…

Vel hjemme igen stod den på Miracoli-pasta og pandekager – a slice of heaven! Vi fik endda tændt bål og lunede os en times tid, inden vi kravlede i poserne.

Hærvejen, del 1, dag 4

// September 1st, 2006 // No Comments » // Beretninger

Hærvejen på havetraktor, en højt specialiseret guide til Jyllands hovedvej – endnu ikke skrevet, men i følge Christian et sikkert hit waiting to happen. Vi har allerede udpeget de første vanskelige steder, fx bliver Dollerup Bakker ikke lette.

I dag startede turen i Ulvedal plantage; her HAR der faktisk engang levet ulve, og Christian mente bestemt han så en; det viste sig dog at være skroget af en udbrændt Fergusson – sluk bare faklerne og læg høtyvene på plads.

Første stop blev Knudstrup. Vi håbede at finde et indkøbsmekka, men det lokale erhvervsliv havde trukket stikket ud, også på LokalBrugsen – daglige varer, tæt på dig – my ass. Tilbage stod en misligeholdt butik med falmende røde skilte og kiggede på os med sine mørke tomme vinduer. Fremskridtet har rasseret Knudstrup i høj fart, og det tog brugsuddeleren som gidsel.

Intet fremskridt kan dog kvæle danskernes lyst til øl og festligt lag, så kroen stod stadig, som snart sagt det eneste i Knudstrup med en puls. her købte vi 500 gram hakket oksekød og 2 Hancock-pilsnere – hvad mere har et menneske brug for?

En lokal Knudstrupborger, der vidnede om, at også herremoden har forladt byen (trist er den dag, hvor den sidste herre-ekviperingsbutik i en by drejer nøglen om), viste os venligt vej mod en nærliggende Statoil-tank. For at komme til den, måtte vi gå 300 meter ad en ret stor vej, og at dømme efter den lille sti, der var slidt langs denne landevej, er der nu stadig købekraftigt liv i Knudstrup. Nogen burde åbne en 7/11.

Statoil-tanken udmærkede sig ved bagerst i butikken at have et lille træsko-værksted…den lader vi stå.

Vi spiste frokost på et af de bord-bænke sæt, de også solgte fra denne driftige tank og gjorde derefter klar til at vandre indlands igen.

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et virkelig skummelt hus, og lige ved siden af det; Kong Knaps diger. Hvem er Kong Knap? Ja, det er et godt spørgsmål, jeg også gerne vil have besvaret; jeg mindes ikke at have set ham i kongerækken. Men en driftig fyr var han. Han byggede diger i Jylland og krævede told for at lade folk passere. Jeg har en lumsk mistanke om, at han nok var pisse irriterende.

Derefter fulgte et langt stræk over den jydske hede – meget hede – så langt øjet rakte, omkranset af graner. Vanvittigt smukt. Det sidste stykke var igennem endnu en plantage, inden vi nåede frem til en dejlig lejrplads på grænsen til både en nyhøstet mark og Silkeborg. Det eneste der manglede var en vandpost, så vi måtte plage de arme menensker på den nærliggende gård. Det var de nu vant til. De havde flere 1½ liters flasker klar af samme grund. De fortalte, at i højsæsonen kunne der godt komme 10 om dagen.

Hærvejen, del 1, dag 5

// August 31st, 2006 // No Comments » // Beretninger

Langt stræk igennem store mængder lyng – svært at gå i, vi burde måske bruge stien lidt oftere. Frokoststop var planlagt til rastepladsen ved Møllegård. Prima rast med vandpunpe og en balje vi kunne forurene med vores fødder, hvis odor for længst har passeret flere grænseværdier for kemisk affald.

Der var også et lukum…handicapvenligt endda. Virker lidt som overkill her 5 km fra nærmeste asfalterede vej og 3 km inde i en skov. Hvordan skulle en handicappet nå frem og nyde det rummelige das? Jeg ser kun 3 muligheder:

1. Ved hjælp af en endog særdeles flittig og nidkær handicaphjælper.

2. Surret fast på en hest.

3. På havetraktor.

Mere om havetraktoren senere.

Vi fortsatte forbi en motorcrossbane, over marker og gennem en skov for til sidst at vælte ud som Robinson og Fredag midt i Familien Danmarks fadbamsede familieidyl på Tollund Campingplads. Dannebro vejede betryggende alle steder, og der var pølser og myggelys nok til et mindre hestemarked.

Vi provianterede (SINDSYGE priser i kiosken) og fik os et overordenligt tiltrængt bad, inden vi åd de sidste 4 km til vores nattely ved “Den Skæve Bane” – jernbanen fra Esbjerg til Langå, nu ikke længere i brug, men forvandlet til rekreativ rute.

Det er en rigtig fin lejrplads her med primitivt lukum, også her handicapvenligt, shelter OG gæstebog! Se det er et underholdende indslag, fyldt til randen med banaliteter, recepthåndskrifter og ALT for flittig brug af citationstegn. Læs bare dette indlæg:

En god rasteplads med hvad der skal være. Godt vejr, overskyet ind imellem. Vi tilberedte en “super” hyggelig middag, “svinemørbrad” med rødvin etc. Tak til de der tog initiativet til etablering af denne “primitive” overnatningsplads – det er bare super.

Mvh. Stanly Nielsen, Skive, på “Hærvejen”.

Nu forstår man jo godt Stanly et. al, for hvad fanden skal man ellers skrive? Christian havde en idé – vi lod Bill komme til pennen:

Lørdag den 5. august 2006, “Year of the tiger”

Kom hertil på min havetraktor i forbindelse med research til min kommende bestseller: “Hærvejen på havetraktor”. Havde store vanskeligheder ved Dollerup Bakker, som ydede en formiddabel modstand mod min ozondræber, men til sidst måtte selv Dollerups mægtige bakker bukke under for Fergusson Minis jumbodæk!!

I dag kom jeg forbi motorbanen ved Ellingelund og kunne ikke modstå fristelsen til lige at stikke køleren ind til de glade amatører og vise dem, hvem der er boss! Jeg efterlod de måbende knallertpiloter i sikker vished om, at deres skrøbelige egoer var for evigt knækket.

Jeg rullede ind på denne plads på dampene og i et særligt nostalgisk sind. Hvilken evolution! Fra jernbane til havetraktor på under 100 år!! Mens jeg grublede over denne industrielle revolution, drak jeg rigeligt fra det påmonterede fadølsanlæg og spiste resterne af det rålam, jeg nedlagde med mit hjemmelavede kængurogitter ved Stenholt Skov.

Superdejligt lukum!!! Langt bedre end det jeg har derhjemme.

Med ærbødige hilsner: Bill “the grill” Hansen

PS: Tak til den spasser, som brugte det sidste brænde

Det skulle nok give pensionist-grupperne noget at gruble over en tid frem. Vi forventer harmdirrende læserbreve og en plads på lokalhistorisk samling.

Hærvejen, del 1 – dag 6

// August 30th, 2006 // No Comments » // Beretninger

Søndag. Startede dagen ved uldent mod. Havde ret ondt i min højre fod i går, og Christian klagede over manglende gejst fra morgenstunden; selv Max luskede afsted som en ko på vej til slagtning.

Alligevel endte vi med at gå ret godt til, gennem lyng og skov, og ret forbi en privat golfbane – very odd. De vildeste fedeste steder at bo ligger langs denne her rute – jeg forbander nidkært hver en husejer, jeg ser.

Kom gennem Sepstrup, mindre end Knudstrup og dog så meget mere driftig. 2 feriecentre, 1 “Ferie i prærievogn” og 1 Fodboldgolf – pay and play, hvis man ellers ved hvordan.

Varmen kom væltende i dag i ALT for store mængder, og “Dødens Hede” var ved at suge den sidste livskraft ud af os, men vi holdt stand, takket være 4 liter vand, som vi havde stjålet fra en smuk brun hest.

Pga. varmen og manglende vandforsyninger besluttede vi os til at følge cykelruten et stykke tid og stoppe i Vrads. Vi anede intet om byen, så det var et sats; det kunne jo være Knudstrup 2, og så ville vi nok ikke få meget vand ud af det. For at blive oplyst om vores nærliggende skæbne overvejede vi at konstruere skilte, der kunne oplyse os om Vrads’ beskaffenhed:

1. Dyt, hvis Vrads styrer.

2. Dyt, hvis Vrads har en butik

3. Dyt, hvis Vrads er større end min røv

4. Dyt, hvis du synes Vrads skal være vært for den næste olympiade.

Vrads viste sig at være et økologisk livsstykke. Deres lille købmand havde på mirakuløs vis åben, og han solgte alt i økologiske varer, inklusive øl og virkelig ildesmagende lakridsbamser. Chris købte øl og en frossen spegepølse, som kan vise sig anvendelig i tilfælde af landevejsrøvere.

Vi besatte forsamlingshusets have og sov og hvilede i en time. På vejen ud beundrede vi et stort flot træhus, formentlig bygget af den økologiske tømrer med varer fra hans egen økologiske tømmerhandel. Jow jow.

Nattens rast var en dejlig rummelig lejrplads ved Tingdalsøerne. Der er som navnet antyder en masse søer i området ovenikøbet med påklistrede fortidsminder, men det er forbudt så meget som at nærme sig dem, fordi søerne er så nærringsfattige, at vores blotte tilstedeværelse vil forstyrre dem og degradere dem til “almindelige danske søer”. Oh horror!

Også denne plads havde en gæstebog:

6/8 2006 – “Year of the tiger” – Hærvejen på havetraktor 2

Ye Haaaaaww!! Så er frække Bill på pladsen med sin havetraktor: Fergusson Junior 2000 med pimped out oversized jumbodæk med et tryk så højt, at det kun bliver overgået af det, undertegnede besidder bag ørerne!!

Pladsen er tom, hvilket ærgrer mig i høj grad, da jeg havde håbet at finde mindst 2-3 hestespir, jeg kunen charmere med min omfattende viden om 2 takts fuel injection. Min traktor har trods alt 25 HK, hvor deres oldtidsskabninger vel sagtens ikke har mere end en 2-3 stykker…

Nuvel . Far kørte hertil fra “Den skæve Bane” i formiddags og først efter flere km fandt jeg noget spændende: Fodboldgolf, stod der på skiltet, og jeg må indrømme, kære læser, at vi her har at gøre med et koncept, der overgår minigolf i rendyrket genialitet!!!

Jeg brugte flere timer med at genopleve mine yndlingsøjeblikke fra den tyske bundesliga KOMBINERET!!! med Bjørnens bedste puts, som jeg oplevede dem på TV 3. herlige stunder på sofaen sprang mig ihu, og jeg måtte tørre en tåre fra mine solskoldede kinder.

Derefter stod turen på kedelig natur. Jeg oplevede dog noget skidehyl offroading i lyngklitterne ved Vrads, hvor jeg også vil anbefale købmandens fremragende udvalg af guldøl.

I morgen går turen mod områdets metropol, Nørre Snede, hvor jeg håber at slå den lokale kingpin i traktorpulling.

Du ses!!

Bill “the grill” Hansen