Hærvejen del 1, dag 1
// September 4th, 2006 // No Comments » // Beretninger
1. august var jo egentlig dagen, hvor Christian skulle have sin elskede Alfa Romeo 156 sportsvan, men ak den var ikke klar. Kent havde forudset dette forlængst og taget dagen fri, og han meldte sig frivilligt til at køre os til Viborg, hvorfra turen skulle starte.
Der var sol og sommer på Fyn (as always), men knapt var Lillebælt passeret før det VÆLTEDE ned fra oven med store mængder vand, men det klarede heldigvis op i Viborg, hvor vi alle 3 spiste frokost på en lille cafe’s fugttunge teresse.
Derefter startede turen for alvor. Kent kørte os ud på en øde skovsti, hvor han smed os som tomme øldåser i vejkanten og vinkede farvel fra sin lille bil. Der stod vi så med vores spritnye rygsække fyldt til bristepunktet med 20-25 kg gear. De kilo føltes snart en del tungere, og muskler jeg ikke havde hørt noget til siden min adrætte barndom dukkede op for at hilse på. Jeg fornemmede, at den lange radiotavshed havde fornærmet dem; de værkede i hvertfald demonstrativt sidst på dagen.
Vi gik sølle 6 km. på denne første dag, gennem plantager og smuk skov så uberørt, at man hvert øjeblik forventede, at Dick Turpin ville komme ridende frem fra nærmeste mosbeklædte eg.
De første mennesker vi mødte på hele turen var Simon og Charlotte. Og hvordan ved vi så det? Jo, Simon er en af Christians gode bekendte – og med de odds er der frit lejde til at købe en lottokupon ved nærmeste kiosk. De bor i Hald Ege og var mildt sagt overraskede over at bumpe ind i os midt i det mørke Jylland.
Turen fortsatte til Hald Sø, hvor vi skulle gøre holdt for natten. jeg havde tidligere på dagen indkøbt laks+diverse tilbehør til turens første måltid. Alle måltider var planlagt hjemmefra, og der var pakket, hvad der kunne pakkes på forhånd i portionspakker. Fx ris, mel krydderier, etc. så det var lige til at gå til!
Men! Hvad dukkede frem af disen, da vi rundede Mølledammen? En kro såmænd. Den yndigste lille kro! Niels Bugges Kro havde en fin fin terasse, hvor vi da liiiige kunne sidde og drikke et par øl og spise lidt aftensmad. Det er hårdt det friluftliv!
Men Nemesis var ude efter os, så lige efter desserten begyndte det at PISSE ned. Tordenbygen varede i en time og fordrev os til sidst ind i selve kroen, hvor det flinke personale gav os et hjørne at sidde i, hvor vi ikke generede nogen med Max. Prima service. Søde piger, der siger “årp” i stedet for “oppe”.
Da det endelig klarede op, travede vi til den nærliggende teltplads, hvor vi slog vores telt op og sov første nat med masser af opvågnen pga. byger og vores luxsuskroppes uvanthed med underlag. Det ER sgu hårdt det friluftsliv!
