Ny kat, dag 4
// November 16th, 2010 // Beretninger
Da jeg svingede cyklen ind i vores indkørsel kunne jeg høre Max kø. Jeg tænkte: hvordan satan har han kunne høre mig?! Og var allerede i mit bedste “mor er skuffet”-humør over den larm, der kom inde fra vores hus. Men sært nok stod han ikke VED døren kunne jeg se gennem vinduet.
Nå, mig ind. Jeg har en kammeratlig samtalte med Max om larmen, mens jeg tager støvlerne af. Jeg skal op at skifte til løbetøj, så retrieveren kan løbe krudtet af, men halvvejs oppe møder jeg katten på et trin. Den sidder i sin sædvanlige “jeg er lukket om mig selv”-positur, men den sidder lige der midt på trappen! Ude i lyset! Ikke under et møbel. Kæmpe fremgang! Det må have været den Max gøede af.
Hun er tydeligvis lidt stresset af situationen og gisper let. Jeg sætter mig på et trin og begynder den store nussetur, mens jeg taler optimistisk til hende. Det virker, og hun bløder op og begynder at spinde. Max sidder pænt for enden af trappen og venter. Han vil tydeligvis gerne være med, men nu gælder det om at holde den gode oplevelse kørende.
Da vi kommer tilbage fra løbeturen, sidder hun der stadig, så jeg smider en skål mad hen til hende, da Max også skal have mad. Det var en succes. Mens jeg spiser, trækker hun sig imidlertid ovenpå, og jeg finder hende i computerrummet. I hjørnet. Men hun er let at lokke frem nu og begynder at vimse rundt. Nu har hun også overskud til at vaske sig, det har jeg heller ikke set før.
Max er tydeligvis stadig det værste hun ved, men jeg har gode forhåbninger om, at det nok skal komme til at gå. Ene og alene fordi han er sådan en pokkers god hund!
