Ny kat, dag 3
// November 15th, 2010 // Beretninger
Vel hjemme fra arbejde kunne jeg konstatere at Selma stadig lå under sofaen. Helt over i fjerneste hjørne. Jeg trak sofaen ud en 20.30 centimeter, så jeg kunne tale med hende. Hun var middelmådigt interesseret i den tun jeg tilbød, men var helt med på nus. Hun er en værre kælegris. Hver gang Max rørte en muskel ved siden af mig stoppede hun dog lige op for at tjekke, om kræet var på vej hen over rælingen og ned i hovedet på hende.
Hun vekslede mellem at ville nusse og ville sidde inde under sofaen og murre. Til sidst lod jeg hende i fred og satte mig til at læse. Pludselig futtede hun ud fra under sofaen, ud midt på gulvet, forbi fjernsynet og op ad trappen. Max lå med alle 4 stænger i vejret og sov, så han bemærkede hende ikke.
Da vi gik i seng havde hun lagt sig under sengen i gæsteværelset. Men hun futtede igen rundt i natten. Hun havde spist en ordenlig portion mad, kunne jeg se næste morgen. Og jeg havde også hørt hende kalde ved 5-tiden, meeen det natteroderi skulle jo nødig blive en vane.

