Ny kat, dag 2
// November 14th, 2010 // Beretninger
Da vi vågnede næste dag, troede jeg egentlig at katten stadig ville være i transportkassen på gæsteværelset. Men der tog jeg fejl. Hun var væk! Jeg ledte overalt, men kunne ikke finde hende. Det kunne Max imidlertid. Hun sad under trappen – heeelt inde i hjørnet og forsøgte at falde i et med den hvide væg. Kunne hun have krøbet IND i væggen, så havde hun gjort det. Hun gispede og spiste intet af det mad vi lagde til hende. Vi lod hende være. Så der lå hun uden at røre en muskel – også da vi skulle i seng.
Men så om natten skete der noget. Eller rettere det var klokken 5 om morgenen. Hun begyndte at mijave. At kalde. Jeg stog op og listede ud på gangen og i mørket kunne jeg se, at hun sad på trappen. Halvvejs oppe. Da jeg kom ud te hun stille, men jeg begyndte at snakke med hende og langsomt begyndte hun at sige noget igen. Små bjæf, som en søløve.
Jeg satte mig for enden af trappen og fortsatte min katte-pludren, men hun blev hvor hun var. Der gik vel 10 minutter og jeg havde faktisk besluttet mig for at rejse mig og gå i seng, da jeg pludselig kunne se, at hun gik et par trin længere op mod mig. Få minutter senere tog hun det sidste stykke i en laaang bue udenom mig. Jeg blev sidende, og kort efter smøg hun sig tæt forbi mig, vendte og kom helt tæt på med en typisk katte-gnubben. Og så var isen brudt. Der skulle nusses nu, skulle der. Helst i hovedet og hun spandt som et lille savværk.
Jeg har besluttet mig for at det er en hun-mis. Men jeg er nu faktisk ikke helt sikker…
