Ny bankkunde!
// February 20th, 2009 // Generelt
Så er der gang i bankforretningen igen. Mine første kunder var jo en gruppe afrikanske kvinder, som lavede tøj. De skulle bruge penge til flere materialer, så de kunne sælge mere tøj. Snedigt
. Jeg lånte dem 50$ og nu er de 25 af dem kommet hjem igen. De har straks fået nye ben at går på, og de er gået en tur til Nigeria, hvor de nu er en del af den pulje penge som Mary Adekunle er gået i gang med at skrabe sammen til SIN lille sybiks.
Hvorfor det lige er, jeg er så glad for at poste penge i tekstilbranchen, ved jeg ikke. Man skulle jo satme tro jeg var fra Midtjylland…
Mere om Mary på mikrolånssiden KIVA, hvor også DU kan sende en pose penge ud at rejse!
Fortællingen om mine første bankkunder, som jeg skrev på Moduz i oktober og som altså stadig mangler at betale 25$ tilbage.

Her ser vi yndige Mary ved sin symaskine. Man aner et par folk i baggrunden. Jeg tror mindsandten mary er en ægte entrepreneur.
