Hærvejen, del 2 – dag 4
// August 9th, 2007 // Beretninger
Onsdag, 1. august 2007
“Den gik i baglås,” udbrød han begejstret, da han vendte tilbage fra sit aftentoilette. “Jeg måtte kravle ud af vinduet!” Det var Christian, der ganske rigtigt havde været længe afsted. han havde fået hidkaldt de derboende håndværkere, som vu selvfølgelig formoder er polakker, og her til morgen er der atter adgang til det lille toilet, så et eller andet HAR de fixet; jeg turde dog ikke låse døren…
Ellers en dejlig og rolig nat, ikke kold og ingen regn. her til morgen skinner solen, og vinden har lagt sig. Vi havde da heller ikke gået mere end en times tid, da vi smed regnjakkerne, og de kom ikke på igen, for det blev en summende lun dag. Terrænet var meget vekslende – fra asfalt til bittesmå, knapt synlige, gange langs dyreindhegninger – og også et stykke, der var fredet, hvor de gamle hjulspor var bevaret. Det får jo en til at toppe op og fundere lidt over, hvordan man bevarer sådan nogle hjulspor…har man mon en hammel vissen vogn med et øg foran, der kører fast frem og tilbage et par gange om ugen? Et eller andet MÅ der ske – alle der har en have ved, hvor beregnende og invasiv ukrudt er! Som jeg sidder her og skriver arbejder en mælkebøtte sig stor og kraftfuld lige midt i min perlestensbelagte indkørsel! Jeg VED det bare!
Nå, videre med dagens referat. Dagens dramatiske højdepunkt, var da vi nær var gået i en å, men det blev afværget, og vi kom på rette spor igen – Max gik dog lige en tur i vandet, for en sikkerheds skyld.
Dagens by og primære mål, var Bække. Det første man bemærker ved området omkring Bække er, at 2 kilometer er væsentligt længere end de er andre steder i landet. Der blev VED med at være 2 kilometer til Bække, og vi begyndte at frygte, at vi gik i ring! Vi gik dog kun forbi Hamborgstenen en gang, den har fået sit navn efter en lilel by, der ligger lige i nærhden. Den var meget stor og meget grim og vejede 50 tons (Bække må have haft besøg af en utrolig stor badevægt på et tidspunkt for at kunne uddrage DET faktum). Den er 1 million år gammel og kommer fra Finland; den kørte med isen herned og har engang oplevet den ære at være mål for Harald Blåtands gunst, men så blev lavede Svend Tveskæg ballade derhjemme, så Harald måtte lade stenen ligge. Ikke langt derfra var der en dejlig lejrplads, hvor vi fik tanket op og til vores store overraskelse læste, at der skulle være en lejrplads mere, 6 km derfra, lige i den retning vi skulle. Vi troede ellers, at vi skulle sove på en mark den nat, men her var måske chancen for en bedre ordning?
Vi fortsatte mod Bække, der lå for enden af verndens længste grussti! Det var en lykkelig lille by med velplejede haver og sågar en turistinformation – hvad Bække så lige skal med sådan en? Kroen var lukket (hrrummf), men Dagli’ Brugsen havde det dejligste bord-bænke-sæt ved parkeringspladsen. Ledigt var det, hvoraf man kan udlede, at der heller ikke er nogen bumser i Bække. Her spiste vi frokost i solskin og forsøgte at undvige det faktum, at der var 6 km tilbage endnu. Vi overvejede rutebilen som hele tiden var i fart fra busstationen overfor – gamle damer og unge mødre i evig vekslen mellem Bække og Vejen og endda Jels.
Vi endte nu med at tage taskerne på igen og lagde Bække bag os. Igennem Asbo, hvor hvert ENESTE hus havde en eller flere hunde; den første alarmerede resten, og vi blev på den måde GØET gennem byen. Der var gang i den. Vi drejede mod syd og nu gjaldt det om at holde øje med den sagnomspundne lejrplads, vi havde læst om lige før Bække. Vi troede vi havde den ved Mannehøj, men først en kilometers penge længere var der gevinst. Et lille vissent skilt bebudede, at der var en lejrplads oppe ad stien. Og sikke en sti. For enden lå en gård og en mindre sti ind mellem nogle dystre graner. 500 meter derinde var pladsen. Den var gammel, men god. Bålplads og bord-bænke-sæt (som vi lige først skulle slæbe fra en lysning og hen til sovepladsen). Vi lagde os straks i græsset og tog en lur og en masse sol.
Nu har vi lige spist Skagengryde og fået aftenkaffe – hvilen sænker sig. I morgen skal vi finde ud af plantagen, det skal nok blive spændende; jeg har set både rævesakse og målskiver på min recon-tur.
